Keramikere

Knabstrup har over tid samarbejdet med en lang række af keramikere og kunstnere. Fra omkring 1930 kom der mange kunst­nere på Knabstrup Keramik, og man samlede inspiration fra hele verden. Kunstnerne skulle dekorere og formgive stel, figurer, krukker mm., som kunne masseproduceres og sæl­ges. Eksempelvis kom der ungarske kunstnere i slutningen af Anden Verdenskrig og i 1960’erne var tyske keramiske kunstnere med til at udvikle nye typer af lervarer.

Denne tradition for at samarbejde med keramikere vil fortsætte. Målet er at udfordre det eksisterende og forsøge at gå nye veje i den keramiske industri. Her kan nutidens keramikere være med til at berige noget historisk eller skabe noget helt nyt og spændende.

Tina Marie Bentsen og Leise Dich Abrahamsen
Tina Marie Bentsen og Leise Dich Abrahamsen

Tina Marie Bentsen og Leise Dich Abrahamsen

Keramiker Tina Marie CPH Handmade har en tydelig passion for enkle former, materialer og farver, som hun omhyggeligt sammensætter, så de fremhæver hinanden. Leise Dich Abrahamsen er kunstner, og hendes produktioner favner både tekstil, malerier, collager og vægobjekter. Hendes værker er stærke, grafiske og underfundige.

Clib Klap
Clib Klap

Clib Klap

Claire Maria Lehmann og Iben Harboe, er begge er uddannet fra Danmarks Designskole i henholdsvis 1996 og 1999. Duoen har arbejdet sammen siden 2003, og deres ambition er at videregive deres kunsthåndværk med liv, sanselighed og et autentisk aftryk af mennesket og hænderne bag.

Johannes Hansen
Johannes Hansen

Johannes Hansen

Johannes Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i København i 1926 og har designet mange af Knabstrup Keramiks mest populære produkter. Johannes Hansen var kunstnerisk leder på Knabstrup fra 1953-1970, og med hans skarpe sans for smukke linjer skiftede fabrikken fokus fra dekoration af produkterne over på formgivning.

Kirsten Günther
Kirsten Günther

Kirsten Günther

Kirsten Günther er en dansk keramiker og kunsthåndværker, der var tilknyttet Knabstrup Keramik i 1972-1973. I det nuværende sortiment har Kirsten Günther formgivet Trio, som er en enestående blomstervase eller et stykke kunst, der giver smil på læben. Du kan se den her.